Syv grundfortællinger

Mange teoretikere, herunder dramaturger som Christopher Booker og Georg Polti, har forsøgt at kategorise de universelle fortællinger, der gennemsyrer vores kultur – ikke mindst teatret.

Her er de syv mest almindelige grundfortællinger eller plottyper i teatret, med eksempler fra den dramatiske litteratur:

1. Tragedien (The Tragedy)

Kernen: En helt med en tragisk fejl (hamartia) styrer mod sin egen undergang på grund af stolthed, ambition eller et brud på naturens orden.

• Konflikt: Mennesket vs. Skæbnen / sig selv.

• Struktur: Opadgående handling, faldende handling, katastrofe.

• Eksempler:

  • William Shakespeare: "Hamlet", "Macbeth", "Kong Lear"

  • Henrik Ibsen: "John Gabriel Borkman"

  • Sofokles: "Kong Oedipus"

2. Komedien (The Comedy)

Kernen: Forviklinger, misforståelser og hindringer, der ender med forsoning, fest og ofte et bryllup.

• Konflikt: Mennesket vs. Samfundets konventioner / absurde situationer.

• Struktur: Kaos, genkendelse (anagnorisis), løsning og restitution.

• Eksempler:

  • William Shakespeare: "En Skærsommernatsdrøm", "Lystige Koner i Windsor"

  • Molière: "Den Gjerrige", "Den Indbildt Syge"

  • Ludvig Holberg: "Jeppe på Bjerget", "Erasmus Montanus"

3. Rejsen og Hjemkomsten (The Voyage and Return)

Kernen: Hovedpersonen rejser til en ukendt og ofte farlig verden, bliver transformeret af erfaringen og vender tilbage som et ændret menneske.

• Konflikt: Mennesket vs. Det ukendte.

• Struktur: Hjemme → Afrejse → Prøvelser → Transformation → Hjemkomst.

• Eksempler:

  • Shakespeare: "Stormen" (Prospero)

  • August Strindberg: "Ett Drömspel" (Indesluttet rejse)

  • Modern fortolkning: "Alice i Eventyrland" (scenisk adaption)

4. Opstanden (The Rebellion / Overcoming the Monster)

Kernen: En helt eller en gruppe kæmper mod en overmagt (en tyrann, et system, et monster) for at genvinde frihed eller retfærdighed.

• Konflikt: De svage vs. De stærke / Godt vs. Ondt.

• Struktur: Truslen opstår → Forberedelse til kamp → Konfrontation → Sejr.

• Eksempler:

  • Friedrich Schiller: "Wilhelm Tell"

  • Arthur Miller: "Hexejagt" (The Crucible)

  • Brecht: "Moder Courage" (med en anti-heltinne)

5. Genopdagelsen (The Rebirth)

Kernen: En protagonist, der er fanget i mørke, apati eller ondskab, genvinder menneskeligheden og får en åndelig fornyelse gennem kærlighed eller medlidenhed.

• Konflikt: Mennesket vs. Fortabelsen.

• Struktur: Fald → Mørkeperiode → Anelse om redning → Genfødsel.

• Eksempler:

  • Shakespeare: "Kong Lear" (Lears genfødsel i stormen)

  • Charles Dickens: "Et Juleeventyr" (Scrooge – ofte opført som teater)

  • Henrik Ibsen: "Når vi døde vågner"

6. Offeret (The Sacrifice)

Kernen: En person ofrer sig selv – eller bliver ofret – for en større sag, fællesskabet eller en højere værdi.

• Konflikt: Individet vs. Fællesskabet / Pligten vs. Selvopholdelsen.

• Struktur: Truslen → Beslutning om offeret → Udførelse → Efterspil (betydning).

• Eksempler:

  • Henrik Ibsen: "En Folkefiende" (Dr. Stockmann ofrer sin sociale status)

  • Jean Anouilh: "Antigone"

  • Arthur Miller: "En Handelsrejsendes Død" (Willy Loman)

7. Eventyret og Målet (The Quest)

Kernen: Helten og hans/hendes følgesvend(e) drager ud for at finde et vigtigt objekt, sted eller sandhed, og må overvinde hindringer undervejs.

• Konflikt: Helten vs. Vejens farer.

• Struktur: Opgaven gives → Rejsen → Allierede og fjender → Prøvelser → Opnåelse af målet.

• Eksempler:

  • J.R.R. Tolkien: "Ringenes Herre" (sceniske adaptioner)

  • Samuel Beckett: "Venter på Godot" (en anti-eventyrsfortælling)

  • Bertolt Brecht: "Den gode menneske fra Sezuan" (Shen Te's quest efter at være god)

Hvorfor er disse fortællinger vigtige at kende?

• Forfattere/Instruktører: De fungerer som skabeloner eller udgangspunkter for at skabe velfunderet dramaturgi.

• Skuespillere: De hjælper med at forstå karakterens overordnede rejse og motivation.

• Tilskuere: De skaber genkendelighed og giver et kort over de følelsesmæssige landskaber, vi bevæger os igennem.

De fleste forestillinger er en hybrid af flere af disse grundfortællinger. Tragedien kan indeholde et offer, og eventyret kan ende med en genfødsel. Magien opstår i de nuancer, hvor de krydser hinanden.